ham ud, give ham nogen Anleedning, og, om det var mueligt,
giøre Aftale om en hemmelig Sammenkomst; hvor jeg da i
hans første Tiltales Hæftighed maatte forskrække ham ved at
tage min Masqve af, straffe ham uden Bebreydelse, og tilgive
ham uden Pralerie; blandende en fornærmet Kierligheds stille
Bedrøvelse, med en forurettet Dyds roelige Værdighed.
Min Jndbilding var gandske indtaget af disse Forestillin¬
ger, hvilke jeg med Utaalmodighed længtes efter at sætte i
Verk. Mit høye Mood, som havde hidindtil holdt mig fra
at beklage mig, og skiult min indvortes Kummer med et
muntert og fornøyeligt Ansigt, vilde ikke taale at jeg brugte
nogen Medhielp i det Anslag jeg havde foretaget; efterdi dette
kunde ikke skee uden at aabenbare mine Mistanker, og at be¬
troe min Rolighed i en andens Bryst, ved hvis Ondskab eller
Caprice den kunde gandske forstyrres, og for hvilken jeg der¬
for maatte blive den største Slave, uden at være forvisset om
den Taushed, som jeg maatte betale med saadan Underdanig¬
hed. Jeg besluttede derfor, hvad jeg end skulde vove, enten
ved at see mit Anslag mislinget, eller ved at blive røbet, at føl¬
ge efter ham til det Huus, hvor hand vilde leye sin Dragt, og
selv at udforske, hvilken Dragt hand skulde vælge.
Hand havde befalet at hans Karrete skulde være færdig
Klokken elleve. Jeg svøbte mig derfor ind i nogle daglige
Klæder, og sad allene i mit Kammer, indtil jeg saae ham kiøre
bort. Jeg gik derpaa ned, og saa snart hand var kommet
i St. James Stræde, hvilket var ikke meere end fyrretive
Skrit fra mig, gik jeg efter ham og fandt en Hyre=Vogn ved
Enden af Gaden, som jeg strax sprang ind i, og befalede Kud¬
sken at følge noget bag efter Karreten, og at holde stille naar
den holdt stille.
Hh3
