Jeg drog begge Vinduerne op, og efter at jeg havde kiørt
i en halv Time i den piinagtigste Uvished og bekymring, holdt
den stille ved Enden af Tavistok Stræde. Jeg saae hastigen
ud af Vinduet, skiulende mit Ansigt med mit Tørklæde, og
saae at Hilario stod ud næsten hundrede Skrit fra mig, og gik
indtet Huus, hvor der faaes Masqverade=Klæder til leye,
og hvis Skildt jeg gandske vel kunde kiende. Jeg tøvede indtil
hand kom ud igien, og saa snart hans Karrete var mig af
Sigte, lod jeg min Vogn kiøre fra mig, og gik strax ind i Huuset
som Hilario var kommet ud fra, og begiærte at leye en Klæd¬
ning til mig selv. Jeg saae mange liggende paa Disken, hvilke
jeg sluttede at man havde taget frem for at lade Hilario
vælge sig een af dem; jeg spurte derfor meget nøye om disse,
og gav særdeles agt paa en riig Tyrkisk Dragt, som en af Fol¬
kene tog og lagde til side. Da jeg saae hand vilde tage den bort,
spurte jeg hastigen om den var leyet bort, og hørte til min usi¬
gelige Fornøyelse, at den var betinget af den Herre, som ny¬
ligen gik ud. Saa viidt lykkedes alting for mig saa vel, som jeg
kunde haabe, ikke alleneste i det jeg havde faaet at see den
Dragt, som Hilario vilde bruge, men og i det hand havde ud¬
valt een, der var saa kiendelig; thi dersom hand havde udvalt en
Domino, da var mit Anslag blevet ugiørligt, efterdi jeg kunde
ikke gandske vist kiendt ham i en Dommo fra andre.
Saasom jeg havde nu faaet den Oplysning jeg behøvede,
saa længtes jeg kun efter at komme bort; hvilket var ikke van¬
skeligt, saasom Boden var fuld af Fruentimmer af to Karre¬
ter, og Folkene havde travelt med at betiene dem. Saasom
jeg var slet klædt, saa gav man ikke meget agt paa mig, ey
heller ventede stor Fordeel af mig, man lod mig derfor gierne
gaae, da jeg løseligen sagde, at jeg vilde komme igien.
