Maade saae jeg at min Tyrk holdt Samtale med en Nonne,
fra hvilken hand pludseligen vendte sig igien, og syntes mis¬
fornøyet, og at ikke have fundet hvad hand søgte. Jeg tænkte
at dette var en gunstig Leylighed til at give mig i Snak med
ham, og derfor, som hand gik tæt forbi mig, drog jeg ham
sagteligen i Ærmet, og stavede med mine Fingre de Ord:
jeg forstaaer. J førstningen var jeg bange for at blive
røbet ved at viise min Kunst; men jeg betænkte, at det vilde
virkeligen sætte mig i Sikkerhed for at blive røbet ved min Røst
hvilket jeg ansaae for en Fare, som jeg maatte meere frygte for
Jeg mærkte at hand blev storligen fornøyet, og efter en meget
kort Samtale, som hand syntes at finde Behag i at fortsætte
paa samme Maade som jeg havde begyndt den, blev der af¬
talt en Sammenkomst, hvorpaa vi lode os bære i Senfter
hen til en Badstue i Nærværelsen af Covent Garden. Paa
denne Vey var mit Sind i stort Oprør, og det er vanskeligt
at sige enten Fornøyelse eller Angest havde overhaand.
Jmidlertiid efterlod jeg ikke, i forveyen at glæde mig over min
Triumpf i at giøre Hilario forvirret og skamfuld; jeg overlag¬
de hos mig selv hvorledes og med hvilke Ord jeg vilde tale til
ham, og jeg fornøyede mig storligen over den høyere Vær¬
dighed jeg vilde forhverve mig, naar hans Carakteer saaledes
blev sat imod min.
