Begiæring at hand vilde høre mig, og en høytidetig Forsik¬
kring om min Uskyldighed, hvilken jeg haabede vilde ikke blive
umueligt at bevise. Hand sendte mig mundtlig Svar, at
jeg maatte komme til ham; derfor gik jeg til ham, ikke som
en Dommer, men som en Misdæder, ikke for at anklage ham,
som jeg vedste at være skyldig, men for at retfærdiggiøre mig
selv, som jeg vedste at være uskyldig; og i dette Øyeblik
vilde jeg givet hele Verden der til, at jeg havde igien været i
den Stand, som jeg Dagen tilfornagtede utaalelig.
Jeg fandt ham i stor Sinds Uroelighed, hvilken hand
dog stræbte at skiule. Jeg skyndte mig derfor at fortælle
ham mit Anslag, de Aarsager som havde drevet mig til
det Foretagende, og paa hvad Maade det var gaaet glip.
Hand hørte mig med Rolighed og Agtsomhed, indtil jeg for¬
tallte ham de Omstændigheder med Dragten; dette opvakte
paa ny hans mistænkende Nidkiærhed, hand sprang op at
sin Stool og sagde: "Hvad har J betalt for denne Efterret¬
ning; Af hvem kunde J faae den, uden af det Skarn, som
jeg forlod eder hos? Og da hand fandt, at J havde taget
feyl af en anden, gjorde hand da ikke Ansøgning for sig selv?
Her holdt hand op, for at høre mik Svar; og saasom jeg kun¬
de ikke negte Sagen, saa taug jeg stille, min ubrødelige Agt
for Sandhed blev mistaget for en skamfuld Forvirring og
Tilstaaelse af en bedrevet Misgierning, og forhindrede lige¬
saa fuldt min Retfærdiggiørelse. Hans Hidsighed opvak¬
tes igien med større Hæftighed. Jeg veed, sagde hand, at
Caprinus fortallte eder denne Tildragelse, alleneste paa
det J maatte være i Stand til at bedrage min Lættroen¬
hed, og at hand maatte nyde Deel i den Gunst, som J for¬
Lødte paa andre; men jeg kand ikke saaledes tages ved Næsen
Ji
