ved en med List foreenet Hændelse, ey heller kand jeg finde mig
ei at bære den Skændsel, som J har tilføyet mit Navn. Med
denne fornærmelige Bebreydelse vilde hand gaaet fra mig, men
jeg holdt fast paa ham, og bad ham indstændigen, at hand vil¬
de gaae med mig til Boden, hvor de Personers Vidnesbyrd,
som Sagen aldeles ikke vedkom, kunde overbevise ham, at
jeg var der strax efter ham, og udforskede hvilken Dragt hand
havde leyet. Paa denne Begiæring svarede hand med en beslut¬
tende Tone, Lom Caprinus havde ikke sagt mig hvor hand
havde leyet sin Dragt? Saasom jeg blev slaaet ved dette
pludselige Spørsmaal og den Hensigt hand havde derunder
saa havde jeg ikke Mod nok til at tilstaae en Sandhed, hvilken
jeg dog lod haant om at negte. Hilario triumpferede igien
over sin Lykke i at komme efter mine Kunstgreb, og sagde til
mig med en utaaleligen foragtelig og spodsk Latter, at hand
som havde saa kierligen ladet mig vide, hvor jeg skulde finde
mine Vidner, var alt for snedig en Procurator dertil, at
hand ikke skulde underrette dem, hvad Vidnesbyrd de burde
give.
jeg havde nu intet videre at anføre til mit Forsvar, og
jeg lod haant om at bede om Naade som en overbeviist Mis¬
dæder. Alt hvad der var til overs for mig, var derfor at
skiule fremdeles min Ulyksalighed i min egen Barm; og, om
det var mueligt, at bevare den Carakteer uden Huset, som
jeg havde mistet hiemme. Men jeg befandt snarligen, at
det var en forgæves Umag; man hviskede strax til hinanden,
som en Hemmelighed, at Hilario, som havde længe mis¬
tænkt mig for en lastefuld Omgængelse, havde omsider spo¬
ret mig fra Masqveraden til en Badstue, og var kommet
over mig med en Mandsperson. Det var forgæves at jeg
ume¬
