ned paa min heele Historie. Det er vel sandt, at mand har
ladet mig beholde Baalet, hvorpaa jeg blev opbrændt. Men
giæt engang, hvorfor jeg kaster mig derpaa: Det skeer nu ikke
af Frygt for at blive tvunget til et andet Giftermaal, det skeer af
Fortvilelse, fordi denne Fremmede reyser fra mig.
Stratonice.
Sandt at sige, dette kand have meget farlige Følger. Der
skal nu ikke findes mange Koner, som vil brænde sig af Troe¬
skab mod deres Mænd, dersom efter deres Død en Poet har
Frihed til at sige om dem alt hvad hand vil. Men maae skee
eders Virgil har ikke haft saa stor Uret. Maae skee hand har
i eders Levnet fundet nogen hemmelig Kierligheds Handel,
som J haabede skulde ikke være bekiendt. Hvem kand vide dets
Jeg vilde ikke svare for eder, uagtet eders Baal, som J be¬
raaber eder paa.
Ldtt
Dido.
Dersom den Elskovs Handel, som Virgil tillegger mig,
havde nogen Riimelighed, da vilde jeg nok fordrage at mand
mistænkte mig; men hand giver mig til Elsker, Æneas, en
Mand, som var død tre hundrede Aar førend jeg kom til Ver¬
den.
Stratonice.
Der er noget i det som J der siger. Jmidlertiid, Æne¬
as og J synes at skikke sig overmaade vel til hinanden. J
havde begge været tvungne til at forlade eders Fæderneland;
J søgte begge eders Lykke i fremmede Lande; hand var Enke¬
mand,
