mand, J var Enke, i saa mange Ting lignede J hverandre.
Det er sandt, at J er født tre hundrede Aar efter ham; men
Virgil har seet saa mange Aarsager til at parre eder tilsam¬
men, at hand har troet, at de tre hundrede Aar, som skill
te eder ad, vare ikke nogen Sag.
Dido.
Hvad er dette for en Tale ; hvad, ere tree hundrede Aar ikke
altid tre hundrede Aar, og kand vel tvende Personer, uag
tet denne Forhindring, komme tilsammen og elske hver andret
Stratonice.
Ach Virgil har i denne Post haft noget andet bag Øret;
Hand var gandske vist en Mand der kiendte Verden. Hand
har vildet viise, at mand i Elskovs Sager maae ikke dømme
efter det udvortes Skin, og at disse som synes mindst rimeli¬
ge, ere meget ofte de allervisseste.
Dido.
Jeg var nok tient dermed, at hand skulde angribe mit go¬
de Navn, for at føre denne smukke Hemmelighed ind i hans
Skrifter;
Stratonice.
Men stig engang! har handgjort eder latterligt har hand
ladet eder tale Urimeligheder;
Dido.
Intet mindre. Hand har læst her sit Poetiske Skrist
for mig, og alle de Stykker, hvor hand lader mig kome frem,
