te forøgede end og storligen dette Rygte, og jeg har eder at takke
for de behageligste Øyeblik jeg har levet. Fornemmeligen skal jeg
stedse erindre med Fornøyelse den Nat, da Søe=Røveren Bar¬
barossa, hvilken J havde givet befaling om at bortsnappe mig,
havde meget nær overrumplet mig i Cayette, og tvang mig til at
gaae ud af Byen i en Uorden og over hals og hoved.
Soliman.
Afhvad Aarsag tog J Flugten, dersom det var eder kiært,
at mand søgte eder paa mine vegnes
Juliette.
Jeg var meget fornøyet over at mand søgte mig, og end¬
nu meget mere, at mand kunde ikke faae fat paa mig. Jntet var
mig behageligere end at tænke, at jeg fattedes til den lyksalige
Solimans Lyksalighed, og at mand sannede mig i Serailet, paa
et Sted, der er saa opfyldt med deylige Fruentimmer, men jeg
skiøttede ikke om mere. Serailet er ikke behageligt uden for dem,
som mand ønsker at have der, og ikke for dem som mand indslutter
der.
Soliman.
Jeg seer nok hvad der gjorde eder bange; det store Tall
af Medbeylerinder havde ikke staaet eder an. Maae skee J og¬
saa frygtede for, at der iblant saa mange elskværdige Fruentim¬
mer vare mange, som ikkun tiente til en blot Prydelse i Serailet¬
Juliette
J giver mig der nogle smukke Tanker.
Soliman.
Hvad var der da ellers saa forskrekkeligt ved Serailet;
Juliette.
Jeg skulde der forarget mig i høyeste Grad over den For¬
