fængelighed, som J
Hultaner søge deri, at J, for at lade eders
Høyhed see, indslutte der, jeg veed ikke hvor mange deylige Fru¬
entimmer, af hvilke den største Deel ere eder unyttige, og ere der¬
hos forlørne for alle andre Mennesker. For Resten, troer Jvel,
at mand er tient med en Elsker, hvis Kierligheds Erklæringer ere
u-modsigelige befalinger, og som ikke sukker uden i en her¬
skende Myndigheds Tone Ney, jeg var aldeles ikke skikket til
Serailet, det gjordes ikke fornøden at J lod mig søge, jeg havde
aldrig gjort eder lykkelig.
Soliman.
Hvorledes er J saa vis paa det.
Juliette
Fordijeg veed at J havde aldrig gjort mig lykkelig,
Soliman.
Jeg forstaaer ikke ret denne Slutning. Hvad ligger der
Magt paa, om jeg havde gjordt eder lykkelig eller ikkes
Juliette.
Hvadt har J den Tanke, at mand kand være lykkelig i Kier¬
lighed, ved en Person, som mand ikke giør lykkelig; at der ere saa
at sige, eenlige Forlystelser i Elskov, og som behøve ikke at medde¬
les, og at mand nyder disse, omendskiønt mand ikke giver dem;
Ach, deslige Tanker ere en Gruelse for et retskaffent Hierte.
Soliman.
Jeg er en Tyrk, og det maae tilgives mig, at jeg har ikke saa¬
dan en overmaade fiin Smag i Kierlighed. Jmidlertiid synes
mig dog, at jeg har ikke saa stor Uret. Har J ikke nu nyligen me¬
get stærkt lastet Forfængeligheds
Juliette.
Jo.
Soli¬
