af disse fæiske Gemytter, der kand finde Behag i at krænke U
skyldighed og Skiønhed, uden den mindste Medynk, Godhed el
ler Kierlighed til det, hvor i de finde saa stor Fornøyelse. Utak¬
nemmelighed er en Last, der er u-adskillelig fra et løsagtigt
Menneske; og naar saadan en, der har ikke tænkt paa andet
end at styre en Begierlighed, der plager ham selv, har nydt et
Fruentimmers Gunst, da følger Leede og Afskye uforbigænge
ligen derefter. Saasom Rhynsault havde besluttet at have
sin Villie med Danvelts Hustrue, saa forsømte hand ikke at
prøve alle Kunster, for at faae en fortroelig Omgængelse i hen
des Huus; men hun kiendte hans Gemyt og Sindelag alt for
vel dertil, at hun skulde ikke skye alle Leyligheder, hvorved hun
kunde komme i Tale og Sælskab med ham. Da Rhynsault
mistvilede om at naae sit Ønske ved almindelige Midler, lod
hand hendes Mand gribe og sætte i Fængsel, under den Fore¬
vending, at hand var angivet for at føre en hemmelig Brev¬
vexling med Hertugens Fiender, for at forraade Staden i de¬
res Hænder. Dette Anslag havde den forlangte Virkning; og
den ulyksalige Danvelts Hustrue fremstillede sig, Dagen for
den som var bestemt til hans Henrettelse, i Forgemakket af
Rhynsaults Huus, og da hand gik der igiennem, kastede hun
sig ned for hans Fødder, omfaunede hans Knæ og bad om Naa¬
de Rhynsault betragtede hende med en hemmelig Fornøyelse,
og med en tankefuld og myndig Mine bød hende staae op, og
sagde, at hun maatte følge ham ind i hans Kammer; hand spur¬
te hende, om hun kiendte Haanden af det Brev, som hand tog
frem af sin Lomme, hvorpaa hand gik fra hende, efter at hand
havde lydeligen givet hende denne Erindring. Dersom J vil
rel¬
