frelse eders Mand, da maae J give mig Efterretning¬
om alt hvad J veed, uden nogen Sviig og Underfunn¬
dighed; thi enhver er forsikkret om, at hand elskedee¬
der alt for høyt dertil, at hand skulde kunde dølge for
eder de andre Sammenrottedes Naune, eller nogen
anden Omstændighed i dette Forræderie. Hand gik ind
i hans Kammer, og strax efter sendte hand Bud efterhende, at
hun skulde tale med ham. Tieneren vedste at hand maatte ikke
være tilstæde, naar der blev handlet om Stats=Sager. Hvor¬
paa Rhynsault, i stedet for det myndige Væsen hvormed hand
offentligen i andres Nærværelse havde begegnet hende, begynd¬
te at blive ydmyg, og at bede, at skiemte med en Bedrøvelse, hvil¬
ken hun selv kunde letteligen afvende, og befrie en uskyldig Mand
af hans Fængsel. Hun begreb letteligen hans Hensigt, og der¬
for med grædende Taare begyndte at afbede saa ugudeligt et
Anslag. Løsagtighed, ligesom Ærgierrighed, tager alle Sin¬
dets og Legemets Kræfter i sin Tieneste og Trældom. Hendes
anstændige Taare, hendes oprigtige Hierte-Sorg, hendes
Hænders Vrien, og de mange Forandringer i hendes Postyr
og Skikkelse ved den Hæftighed hvormed hun talte, vare ikkun
saa mange Vendinger i hvilke hand betragtede hendes Skiøn¬
hed, og opvakte des meere hans Lyst. All Menneskelighed blev
opslugt i denne ene Begierlighed, og hand gav hende gandske ty¬
deligen at forstaae, at hand var ulykkelig indtil hand havde nydt
hendes Gunst, og intet mindre skulde være Betaling for hen¬
des Mands Liv, og hun maatte, inden næstfølgende Middag
afsige Dommen, enten Danvelt skulde døe eller faae sin Fri¬
hed. Efter denne Erklæring, da hand saae at Sapphira var
igier
