igien i saadan Forvirring, at deres Samtale kunde synes at
have været om gandske andre Ting, end den var, kaldte hand
paa Tienerne at de skulde føre hende ned til Porten. Hun gik
strax, med en utaalelig Bedrøvelse, hen til hendes Mand, og
sagde til Fange=Fogeden, at hun havde et Forslag til hendes
Mand fra Comandanten, hvorpaa man lod hende blive alle
ne hos ham; hun fortalte ham alt hvad der havde tildraget sig,
og forestillede ham den uendelige Striid hun var udi imellem
Kierlighed til hans Person, og Troeskab imod hans Ægte¬
Seng. Det er læt at forestille sig den bittre Kummer, som det¬
te retskaffene Par følte ved saadan en Leylighed, da deres Liv
havde ikke været vant uden til allmindelige Tilfælde. Man¬
den blev ved Skam hindret fra at sige hvad hans Frygt ind¬
skød ham, formedelst den saa nær forestaaende Død; dog lod
hand falde Ord, som gave hende at forstaae, at hand skulde ikke
ansee hende som besmittet, omendskiønt hun havde ikke endnu
tilstaaet for ham, at Rhynsault havde krænket hendes Person,
efterdi hand vedste, at hendes Villie havde ingen Deel i Gier¬
ningen. Hun gik derpaa fra ham med denne forblommede Til¬
ladelse at redde et Liv, som hand havde ikke Mood nok til at o¬
vergive for at frelse sin Ære.
Morgenen derpaa gik den ulyksalige Sapphira hen at op¬
varte Rhynsault, og da hun var blevet ført hen i et afsides
Kammer, overgav hun sig til hans Begierligheder. Rhynsault
berømte hendes Yndigheder, fodrede end ydermere fortroelig
Omgængelse efter det der var skeedt imellem dem, og med en
lystig Miine og en Bolers Sprog bød hende gaae hen og tage
