Uranio.) De vare
Velasco havde to Sønner, Felir og
begge opdragne til Handelen, omendskiønt de havde haft en frie
Optugtelse; og de havde levet tilsammen fra deres spæde Barn¬
dom i den største Enighed og Venskab. Men Kierlighed, for
hvilken alle Siælens Bevægelser ere ligesom Sporet af et Skib
i Havet, der varer alleeneste i et Øyeblik, truede i en ulykkelig Ti¬
me at sætte Spliid imellem dem; thi de vare begge blevne ind¬
tagne af Medgangs Skiønheder. Denne Jomfrue, ligesom
en af Menneskenes Døttre, gav enhver af dem vexelviis Haab og
Opmuntring; men for at undgaae en særdeles Erklæring, saa
lod hun dem vide, at hun havde besluttet aldrig at gifte sig, med
mindre hendes Søster, fra hvilken hun sagde, at hun umueligen
længe kunde være skillt, blev giftet paa samme Tiid.
Velasco, som var ikke uvidende om hans Sønners Kier¬
lighed, og som befrygtede alting af deres Hidsighed, forpligte¬
de dem ved sin Myndighed, og for at forekomme onde Følger,
at de ved Lodkastelse skulde afgiøre deres Paastand; efter at
enhver af dem i forveyen havde forbundet sig ved en høytidelig
Eed at ægte den Jomfrue, som skulde tilfalde ham. Derefter
blev Loddet kastet, og Medgang blev Felixs Hustrue og
Modgang Uramios.
Strax efter at disse Brølluper vare holdte, døde Vela¬
sco efter at hand havde testamenteret sin ældste Søn Felix Huu¬
set, hvori hand boede, tillige med den største Deel af hans store
Riigdom og Varer.
Med.
