saasom hand stadigen saae paa hendes Ansigt, saa syntes dets
Heslighed uformærkt at aftage. Hans Afskye for hende be¬
gyndte lidet efter lidet at formindskes, og omsider overgav
hand sig gandske til hendes Raad og Anførsel, Hun igientog
ofte for ham det viise Sprog af Socrates, At disse, som fat¬
tes mindst, kome Guderne nærmest som fattes slet intet.
Hun formanede ham til at vende sine Øyne til de mange tu¬
sende, der ere neden for ham, i stedet for at gabe paa de faa
som leve i Pragt og Herlighed; og i hans Bønner til Guder¬
ne, i stedet for at begiere Riigdom og Almuens Gunst, at be¬
de om et dydigt Sind, en rolig Stand, et ustraffeligt Liv,
og en Død fuld af got Haab.
Da hun fandt at hand blev hver dag meere og meere ro¬
lig og tilfreds med sin Skiæbne, omendskiønt hand hverken
var forelsket i hendes Ansigt, eller fandt Fornøyelse i hendes
Sælskab, talte hun omsider til ham paa følgende Maade:
Ligesom Guld reenses og luttres fra Skarn ved Jlden,
saa sendes Modgang af Guds Forsyn til at prøve og for¬
bedre Menneskenes Dyd. Naar jeg har naaet denne Hensigt,
saa er mit Arbeyde fuldendt; og nu forlader jeg eder for at
gaae hen og giøre Regnskab for det der var mig befalet. E¬
ders Broder, hvis Lod var Medgang, og hvis Tilstand,
J saa meget misundte, efter at hand har ved Forfarenhed
seet sit Valls Vildfarelse, er omsider ved Døden forløst
fra det allerelendigste Liv. Det har været en Lykke for
Ura¬
