opfyldes med saadann
Jegreb der kunde lære mig at sætte
Priis paa Penge. Min Moder pleyede ved alle Leyligheder
at indprente mig nogle nyttige Regler, saadanne som kun¬
de skynde mig til at holde paa hvad jeg havde og at ta¬
ge hvad jeg kunde faae; hun lærte mig at vi vare i en
Verden, hvor alle maae snappe som kand snappe; og
ligesom jeg voxte op, opfyldte hun min Hukommelse med dy¬
bere Anmærkninger; hun holdt mig fra de sædvanlige Bør¬
ne=Udgifter, ved at forestille mig, at den der spaxer ikke
paa en Skilling, faaer aldrig en Daler; og naar jeg
misundte andre Naboe=Børn noget smukt, sagde hun til mig,
at Brask var en god Hund, men Holdfast var en bedre.
Jeg var snart snu nok til at mærke, at jeg var ikke født
til stor Ritgdom, og da jeg ikke havde hørt noget andet kal¬
des Lyksalighed, saa var jeg undertiden færdig at græmme
mig over min Tilstand. Men min Moder trøstede mig alttid,
i det hun sagde, at der var Penge nok i Familien, at det
var godt at være beslægtet med Midler, at jeg havde
intet at giøre, uden at behage mine Frænder, og naar
jeg lagde vind derpaa, da maatte jeg komme til at holde mit
Hoved ligesaa høyt som den beste Herremand i Landet.
Disse prægtige Forventelser reyste sig af vores Slægt¬
skab med tree Personer af anseelige Midler. Min Moders
Faster havde været Cammer=Pige hos en Frue, hvilken, da
hun døde, belønnede hendes Tienstfærdighed og Troeskab med
Nu¬
