dre end Herremanden. Hand var saa tølpersk og blufærdig
iblant Fruentimmer, at vi agtede ham sikker for Ægteskab;
og den støyende Kierlighed, med hvilken hand pleyede at tage
imod mig i hans Huus, bragte os i den Indbilding, at hand
vilde ikke see sig om nogen anden Arving, og at vi havde in¬
tet at giøre uden at vente taalmodigen efter hans Død. Men
midt i vor Triumph hilsede min Farbroder os en Morgen med
et Fryde=Skriig, slog mig haardt paa min Skulder og sag
de til mig, at jeg var en lykkelig Karl, i det jeg havde saa¬
dan en Ven som ham i Verden; thi hand kom for at udree¬
de mig til en Reyse med en af hans gamle Bekiendtere. Jeg
blegnede og skælvede; min Fader sagde til ham, at hand
troede jeg var ikke stærk nok til Søen; og min Moder brasti
Graad og raabte, at hendes Hierte vilde briste, dersom hun
mistede mig. Alt dette havde ingen Virkning, Søemanden
var gandske uden Følelse og vedste ikke hvad det var at være
blødhiertet, og uden at agte om Taare eller Forestillinger,
forblev hand ved sin fattede Slutning at giøre mig til en
Mand.
Vi vare tvungne til at anstille os føyelige, og de fornød¬
ne Tilbereedelser bleve gjordte. Jeg tog afskeed fra mine
Venner, med stor Munterhed, og udraabte min Farbroders
Godgiørenhed med de høyeste Taknemmeligheds Toner; og
glædede mig over den Leylighed jeg nu havde faaet til at for
nøye min Begiærlighed efter at see og lære noget. Men en
Uge for den Dag der var bestemt til min Bortreyse, blev jeg
syg, efter min Moders Anordning, og vilde ikke smage nogen
Mad, uden hvad min Moder hemmeligen bragte mig; naar
min
