svar for Fruentimmerne, tog denne Leylighed at fortælle os
en Historie om en naunkundig Beleyring i Tyskland, hvil¬
ken jeg siden har fundet anført i min historiske Ord=Bog paa
følgende Maade: Da Keyser Conrad den tredie havde be¬
leyret Guelphus, Hertugen af Bayren, i Staden Hens¬
berg, og Qvinderne befandt at Byen kunde ikke mueligen
længe holde sig, bade de Keyseren, at de maatte drage ud
af den, med saa meget som enhver af dem kunde bære. Saa¬
som Keyseren vedste, at de kunde ikke føre meget af deres
Gods med sig, saa tilstod hand dem deres Ansøgning; hvor¬
paa hand saae, med stor Forundring, at Qvinderne kom ud af
Byen, hver med sin Mand paa Ryggen. Keyseren blev saa
rørt over dette Syyn, at hand faldt i Graad, og efter at
hand havde storligen berømt Qvinderne for deres Ægteskabs
Kierlighed, gav hand Mændene til deres Hustruer, og tog
Hertugen igien til Naade.
Fruentimmerne gjorde sig ikke lidet til over denne Hi¬
storie, spørgende os tillige, om vi i vor Samvittighed troe¬
de, at Mændene i nogen Bye i Engeland vilde, naar de hav¬
de samme Tilbud, og vare i liige Omstændigheder, bebyr¬
det sig med deres Hustruer; eller om de ikke meget heller vil¬
de været glade ved saadan en Leylighed at blive dem qvit.
Min meget gode Ven, Tom Dapperwit, som tog sig paa
at tale for vort Kiøn, svarede herpaa, at Mændene skulde
være storligen at laste, dersom de vilde ikke bevise Fruentim¬
merne den samme Tieneste, i Betragtning at deres Styr¬
yke vilde være større, og deres Byrde lettere. Da vi nu for¬
lystede os med deslige Samtaler, for at fordrive Aftenen, som
pnu
