med ham hiem igien
og flyv
Er da Historien nu ude? Ney, min Ven
Før nogle Dage have Ende,
Mand alle Konerne af Sorg nedslagne saae,
De græmme sig, men tør Aarsagen ey bekiende.
Hvem vilde sig, sin Eed at bryde, understaae?
Nok er det, Græmmelsen i Blodet gik tilbage,
De lagde sig til Sengs, og døde i ti Dage
Af Livet mødige, ni hundrede i Tall.
Den gamle slemme General!
Af Adventurer. N. 107.
et er undertiden blevet spurt af disse, som finde, at mand
lættere kand faae Anseelse af Viisdom ved Spørs¬
maal end ved Giensvar, hvorledes det gaaer til, at
Verden er adskillt ved saa adskillige Meeninger, og hvorfor
Mennesker, der ere lige fornuftige og lige Elskere af Sand¬
hed, tænke ikke altid paa samme Maade.
Angaaende eenfoldige Sætninger, hvor alle Ordene for¬
staaes, og det gandske Jndhold paa eengang begribes, da er
der saadan en enstemmig Meening iblant alle menneskelige
Creature, at mand i mange Tider har holdt for, at et meget
stort Tall af Begreb vare medfødte, eller at de ufeylbarli¬
gen maatte findes hos alle dem der vare begavede med For¬
nuft; saasom mand bildte sig ind, at en almindelig Overeens¬
stemmelse kunde alleeneste have sin Oprindelse af den almin¬
delige Faders uforanderlige Anordninger.
