J vidtløftige og sammensatte Spørsmaal maae mand
ikke længere vente denne Liighed i Meninger. Ved den før¬
ste Udflugt som vor Fornuft giør i Verden, vandre vi alle
tilhøbe paa en lige og aaben Vey; men ligesom vi gaae længere
frem, og videre Udsigter aabne sig for vort Syyn, saa fæ
ster enhver sine Øyne paa adskillige Ting; vi adspredes paa
adskillige Veye; og jo meere vi gaae frem ad, jo længere
komme vi fra hverandre. Jo meere vidtløftigt og indviklet
et Spørsmaal bliver, og jo fleere Ting det har Henseende til
jo stridigere vil=Meeningerne blive, ikke fordi vi ere ufornuf¬
tige, men fordi vi ere endelige Creature, begavede med ad¬
skillig Slags Kundskab, anvende adskillige Grader af Agtsom¬
hed; een seer de Følger, som en anden ikke bliver vaer, in¬
gen begriber den gandske Forbindelse af Aarsager og Virknin¬
ger, og de fleeste fatte kun en meget liden Deel, enhver lig
ner det, som hand mærker, med et adskilligt Kiendetegn, og
enhver henfører det til en adskillig Hensigt.
Hvad Under er det da, at de, som see alleeneste enliden
Deel, skulde dømme vrangeligen om det Gandske? eller at
de som see adskillige og ulige Parter, skulde være adskillte
fra hinanden i deres Domme.
Hvadsomhelst har adskillige Hensigter, maae have ad¬
skillig Anseelse af godt og ondt, Skiønhed og Heslighed; Saa¬
ledes udrødder Urtegaardsmanden som et Ukrud den Plante,
hvilken Lægen opsamler som en Lægedom; og en General vil
med Fornøyelse betragte en Slette, som et beqvemt Sted
hvor Kongerigers Skæbne kunde bestemmes i et Feldt=Slag;
hvil
Og 2
