en gandske
saa giør hand, med liige Anseelse
stridig Slutning derover.
J kand vandre vel igiennem hvilkensomhelst af Livets
Veye. J offentlige Forsamlinger er Værdighed, Ære og
Viisdoms Forretninger; i den private Huus-Stand er
Stilhed og Rolighed; Paa Landet ere Naturens Skiønhe¬
der; paa Søen er Haab om Vinding; i et fremmed Land,
den der er riig, bliver æret, den der er fattig, kand holde
sin Fattigdom hemmelig; er J gift, saa har J et fornøy¬
eligt Huus; er J ugift, da er J ubespæret; Børn opvæk¬
Hke Kierlighed; at være uden Børn, er at være uden Sorg;
Ungdommens Tiid er Styrkes og Munterheds Tiid, og
;graa Haar blive ærværdige ved Gudsfrygt og Dyder. Det
zvil derfor aldrig blive en viis Mands Vall, enten ikke at
faae Livet, eller at miste det; thi enhver Leve-Stand har
sin Lyksalighed.
I disse tvende korte Betragtninger ere indbefattede de
fleeste af de Spørsmaal, som med stor Fliid ere undersøgte
af dem der forske efter Lyksalighed; og omendskiønt de ville
ikke meget hielpe os til at fatte en vis Slutning, saa kand
de, maae skee lige vel befordre vort Sinds Rolighed, i det
de viise, at mand aldrig kand giøre en vis og fast Slutning.
Der er stedse tvistet om, enten det er ønskeligere at være
i offentligt Embede, eller at leve i en privat Stand. Vi
see her baade hvad der kand tillokke og afskrække fra offenti
