Menneskets Ulærvillighed og Uforfarenhed.
and foretage sig at tæmme en Hest, at afrette en Hund,
M at giøre en Ulv tam, det er rart at mand ikke kommer
fort der med, all den stund det skeer i deres Ungdom. Er der
iblant tusende Optugtelser tre eller fire, som have deres Virk¬
ning hos Menneskene?
Er Fuglen meere flygtig; Er Fisken meere dum? Der¬
som J byder dem nogen Lokkemad da seer J dem tage Flug¬
ten; der vare nogle tusende, der ere ikke tilbage uden nogle
uforsigtige. Det er gandske tvert imod hos Menneskene. Faa
Viise undflye, og den taabelige Mængde lader sig stedse fan¬
ge i de samme Snarer.
Hunden.
elskelige Creaturi hvor dydige skulde vi være, dersom vi
havde mod vore Venner, mod vor Konge, mod vor Gud,
denne uforanderlige Troskab, denne kiærlige Erkiendtlighed,
som du har mod din Herre og mod de Personer, som giøre
dig got!
Dette er den Tanke, som jeg kand umueligen andet end
røres af, naar jeg seer disse foragtede Dyyr, hvis Hierte be¬
skæmmer Menneskenes.
Mr. Rochefoucault vilde maae skee sige,, at Hun¬
dens Troskab er intet andet end Frygt for Hug; dens Ven¬
lighed og Loggren er intet andet end Begiærlighed efter at
stille sin Graadighed; og at dens Erkiendtlighed kommer af
sam¬
