samme Grund. Dersom saa er, da lader os tage al Dyd,
indtil Dydens elskværdige billede, bort fra Jorden.
Hunden døer for at forsvare sin Herre, og undertiden sør¬
ger den sig ihiel over hans Død; her giælder ikke noget Det
er intet andet. Dette billede er alt for smukt dertil, at
Originalen skulde ikke være nogensteds at finde. Der fattes ikke
meget i, at jeg begynder at troe, at der er Dyd til i Verden.
Det besynderlige Creatur.
Fontaine beklager, at mand sielden seer Dyderne for¬
samlede i en og den samme Person; og at der stedse er en
eller anden Last der imellem.
Jeg har hørt tale om et Creatur, som skulde være en lyk¬
kelig Undtagelse fra foregaaende Anmærkning. Jeg skal ikke
sige om det er en Fugl eller et fireføddet Dyyr; jeg gav kun Agt
paa den Beskrivelse som mand giorde mig over dets moralske
Egenskaber, eller meget meere over den fuldkomne Samling af
alle moralske Egenskaber, som det besidder i en fuldkomen Grad.
Mand kaldte det et dydigt Creatur. En Beskrivelse, som jeg
ingenlunde har forglemt. Dette blødhiertige Creatur udviiser
en sød Fornøyelse, naar det seer en god Gierning, og en hiertelig
Græmmelse, naar det seer en ond. Paa denne Maade tiener
det den Herre, som det holder sig til, men der siges at Meneskene
ere ikke meget for dets Tienester, de lade det blive i Ud ørkener.
En Konge, som i stedet for Aber eller Papegøyer havde saadan
en vederqvægende Tiidsfordriv, skulde blive en Titus, en An¬
tontinus, dersom hand ikke allerrede var det.
Jmil
