Jmidlertid maae jeg tilstaae, for at friklende Menneske¬
te og Kongerne, at de, som talte med mig derom, lagde det¬
ne til, at de vare ikke saa forvissede om, at dette Creatur er
virkeligen til, som de ere forsikkrede om den lastværdige Foragt
hvori det bliver holdt, og at ligesom Grækenland havde sin Chi¬
kunde dette
mæra, saa
12
Chumæ¬
være en Chi¬
Dyyr vel
sydlige Lan¬
mæra i de
de, eller i
nogen ube¬
kiendt Ver¬
den.
Re.
and maa forlade sig paa Menneskene, ligesom mand for¬
M lader sig paa Væirliget, det er at sige, at mand ikke for¬
glemmer, at næst efter Lykken, er intet i Verden meere for
anderligt, meere ubestandigt, meere underligt, og mindre be¬
qvemt til at bestemmes paa en fast og sikker Maade. Jeg
skulde forføye mig til et eller andet Sted; jeg begav mig paa
Veyen i et smukt Væir; jeg bliver overfaldt af Storm og U
væir; jeg er ikke blevet bedraget, Vedste jeg ikke, at dette kunde
skee? Den som formoder alting, kand ikke, egentligen at tale
liv¬
