at hand nu maa drikke sin Viin paa tverts. Jmidlertid
holder hand sig endnu kæk, og sviger aldrig sit Glas.
Doctor Carbunkle er en brav, munter og lystig Præst,
;som er velsindet imod Regieringen, og veed meget vel at le¬
ve. Hand er Livet i vor Club, i stedet for at være den mind¬
ste Tvang for den. Hand er en fortræflig lærd Mand, og
jeg troer at hand veed den gandske Horats uden ad, i det
mindste veed jeg at hand har den altid i sin Lomme. Hans
røde Ansigt, fyrige Næse og tykke Been volde at hand
almindeligen ansees for en stærk Dranker af dem, der ik¬
ke kiende ham; men jeg maae giøre ham den ret og sige,
at jeg aldrig i min Livs Tiid har seet ham drukken. Det
er sandt, hand er en meget fyldig Mand, og kand rumme
en stor Deel, hvorover Obersten kalder ham kortvilligen nok,
et udvalt Kar.
Den sidste og ringeste (endte min Ven) er ekers ydmy¬
ge Tiener, saadan som jeg er; og dersom J behager, saa
vil vi nu gaae hen og spatsere i Kongens Hauge indtil
Middags Tiden. Jeg samtykte det, og vi gik ud tilsam¬
men. Men her vil Læseren maae skee vente, at jeg skulde
lade ham gaae lidet for ud, medens jeg beskriver hans Ca¬
rakter, Vi vare i det samme Aar paa St. Johns Collegium
i Cambridge; hand var en yngre Broder af en god Familie,
og blev opdraget til den geistlige Stand; hand havde just faa¬
et en Befordring i dette Collegium, da hans ældste Broder dø¬
de, hvorved hand arvede gode Midler, og besluttede at giø¬
re sig selv til gode dermed, det er at giøre slet intet. Saa¬
