og ovede ham, at hand vilde meddele den til hans Venner i
Oxford, hvor, hand tilstod, hand havde seet, at mangt et got
Glas Portugies Viin var blevet spildt, fordi mand havde ik¬
ke brugt denne Forsigtighed. Sir Tunbelly næsten smilede,
Sir George loe, og det gandske Sælskab paa en eller an¬
den Maade, viiste deres Fornøyelse over dette nette og artige
Jndfald. Men ach! Sagerne fik snart en mindre lystig Gang¬
thi er forfærdeligt stort Rumpe=Stykke af grønsaltet Oxekiød
som kom efter Suppen, befandtes at være ikke saltet nok for
Sir Tunbelly, som havde bestillt det; og paa samme Tiid
blev Lord Feeble misfornøyet med den røde Viin, hvilken
hand bekræftede var ikke den samme, som de havde drukket
Dagen tilforn; den havde ingen Mollighed, den faldt skarp
paa Tungen, og hans Velbaarenhed havde den meget mis¬
tænkt for at være blandet med Benecarlo eller nogen an¬
den af disse mørkerøde Viine. Dette var en fælles Sag,
og opvakte en almindelig Agtsomhed. Det gandske Sælskab
smagte den alvorligen, og enhver fandt en adskillig Feyl ved
den. Der blev strax sendt Bud efter Verten i Huset, hand
blev forhørt og begegnet som en Misdæder. Sir Tunbelly
straffede ham fordi Oxekiødet var saa ferskt, og i det samme
begyndte alle de andre at skænde paa ham for hans slette Viin,
de sagde, at det var ikke ret saaledes at begegne saadanne
gode Giæster som de vare, og endeligen truede at de vilde for¬
flytte deres Club til et andet Huus. Den anklagede skiød
Skylden paa Kokken, at Kiødet var ikke saltet nok, og lovede
at vilde jage ham bort; men hand krævede Himmel og Jord
til Vidne, at Viinen var den selv samme, som de alle hav¬
de været fornøyede med Dagen tilforn; og at den paa hans
ziæl
Ti
