kiende for Sir Tunbellv, som paa en alvorlig og bevæge
lig Maade svarede mig: Ja, hvad kand vi giøre? Jkke
drikke den (svarede jeg) efterdi den er ikke god.
Men
hvad vil J at vi skal giøre, (spurte hand igien) og hvorle¬
des skal vi fordrive Aftenen; Mand kand dog ikke gaae hiem
Det kommer meget an paa Vanen, sag¬
5 Klokken fem.
Det kand vel være saa, i visse Maader (sag¬
de jeg.
de Doctoren) Men tillad mig at spørge eder, Mr. Fitz- A¬
dam, J, som drikker intet uden Vand, og lever meget hiem¬
me, hvorledes holder J eders Sind muntert;, Jo, Hr.
Doctor, svarede jeg, saasom jeg aldrig besværede det med
stærk Drik, saa behøver jeg den ikke til at opmuntre det."
Her bleve vi døvede ved Obersten, som med en høy og fortør¬
net Røst lastede Burgundie og Champagne Viinen, og band¬
te paa at den første var sey og tyk, og den anden var i Ar¬
beyde; hand havde og nogen mistanke om at den var blan¬
det med Most og Sukker Candi; ikke des mindre skænkte hand
dog et fuldt Glas deraf, og drak det ud paa Staden Bristols
og Bouteille Forordningens Beskæmmelse. Det var en Skam,
sagde hand, at skikkelige Folk kunde ikke faae god Champag¬
ne og Burgundie Viin, fordi at Regieringen maatte faae
lidet meere Jndkomster, og for Glas Fabrikens skyld, og an¬
den saadan Kram. Sir George bekræftede det samme, si¬
gende derhos at det var forargeligt; og det gandske Sælskab
var af den Mening, at det nye Parlament vilde gandske vist
igienkalde saa urimelig en Forordning, det første de bleve
samlede; men om de ikke giorde det, da haabede mand, at
de vilde faae tilbørlig befaling dertil af dem, som de vare
beskikkede af. Ja gandske vist, svarede Obersten. Hvilken
