kastede mine Øyne i Mr. Pascal, og læste følgende Betragt¬
ning angaaende Jagten: Hvad andet end at drukne Tan¬
ker (siger denne ypperlige Skribent) kand bevæge Menne¬
skene til at spilde saa megen Tiid paa et taabelig. Dyyr
som de kunde kiøbe meget lættere paa Torvet? Det hin¬
drer os fra at see ind 10s selv, hvilket er et Syyn vi kand
ikke fordrage. At dette er ofte een, og undertiden den eneste
bevægende Aarsag til Jagten, kand jeg lætteligen troe. Men
saa bør mand og derhos tilstaae, at dersom den lystige Jæger
der saa hurtigen løber bort fra sig selv, brækker ikke sin Hals
i tu paa Flugten, saa befordrer hand sin Helbred, i det mind¬
ste, ved hans Legems Øvelse. Men hvad anden bevægende
Aarsag er det mueligt at anføre dertil, at Drankeren dagli¬
gen og alvorligen sluger sin egen Fordervelse i sig, undtagen
for at drukne Tanker, og at hindre sig fra at see ind i
sig selv, hvilket er et Symn hand kand ikke fordrage.
Ulyksalig er det Menneske, som kand ikke villigen og jævn¬
ligen omgaaes med sig selv, men elendig i høyeste Grad er
den, som tør ikke. J en af disse to Classer maae den Mand
være, som drikker og sover sit gandske Liv bort. Enten kee¬
des hand ved sig selv formedelst Mangel paa all Eftertanke,
eller hand skyer sig selv af Frygt for de piinagtigste Tanker;
og derfor flyer fra sin Daarlighed eller Skyld, og søger Til¬
flugt i deres Sælskab, som ere i samme Stand, som hand
selv, og drukner sine Tanker i stærk Drik.
Erke=Biskop Tillotson stadfæster og meget rigtigen,
at intet Menneske, der er hengivet til at bande, kand anføre
