Til Beviis paa vort indvortes Syyns Dumhed, eller
paa Menneskenes almindelige Udygtighed til at fælde en ret
Dom, angaaende deres egne Carakterer, anføres gemeenli¬
gen dette, at det allerurimeligste og utroeligste Flatterie bli¬
ver vel antaget, og at Formaninger, hvor sagtmodige, kier¬
lige og fornuftige de end ere, opvække altid Fortrydelse. Men
dersom vi nærmere randsage Flatteries Virkning, da vil det
befindes, at dets Antagelse maae ikke tilskrives vor Vankun¬
dighed men Kundskab om vore Feyl, og at det fornøyer os hel¬
ler derved, at det trøster os thenseende til vore Mangeler
end at det opregner hvad vi besidde. Den som søger sin Pa¬
trons Gunst ved at priise ham for de Egenskaber, som hand
kand selv finde hos sig, vil altid komme til at staae tilbage,
for en meere dristig Lov=Taler, der beriiger ham med frem¬
mede og laante Ypperligheder, og som plyndrer Alderdom¬
mens berømmelige Mænd, for at ziire hans Patrons Naun
med deres Dyder. En velfortient Roos er alleneste en Giæld
som betales, men Flatterie er en Foræring. At mand erkiender
de Dyder, som vor egen Samvittighed tilstaaer os, det er en
Skat, som vi kand, naarsomhelst det er, kræve med Dri¬
stighed; men Berømmelse for disse Dyder, som vi alleneste
lade som vi have, eller som vi begiære at have, uden at giøre
os nogen ivrig Umag for at faae dem, den antages som en Be¬
kiendelse, der tillegger os Herredom over Lande, som vi aldrig
indtoge, som en gunstig Dom, der tilkiender os en omtvistet Fo¬
dring, og er os des meere kiærkomen, jo mindre den tilkomer os.
Formaninger ere gemeenligen anstødelige, ikke fordi de
foraarsage os en uventet Fortrydelse, eller overbeviise os om
nogen
Ex 2
