nogen Feyl, som vi ikke havde mærket; men fordi de viise os
at andre kiende os lige saa vel som vi selv; at mand er kom¬
met efter vore hykkelske Kunstgreb, eller at mand ikke meeere
frygter for vor Fortørnelse; og den tienstfærdige Formaner
forfølges med Had, ikke fordi hans Anklagelse betragtes som
falsk; men fordi hand tiltager sig den Overmagt, som vi ikke
ville tilstaae ham, og har tordet aabenbare det som vi gierne
vilde holdet skiult.
For denne Aarsag er Formaning gemeenligen unyttig.
Om disse, som følge deres Begierligheders Røst, uden at ef¬
terforske hvor hen de gaae, havde uvidende afviget fra Viis¬
doms Vey, og rendte hovedkuls i Farer, som de ikke saae for¬
ud, da vilde de med Lyst høre efter den Underviisning, som
kalder dem tilbage fra deres Vildfarelser, og lade sig opvæk¬
ke ved den første Advarsel, som forkynder dem Fordervelse el¬
ler Skændsel= Faa som vandre paa den vrange Vey, mista¬
ge den for den rette; de finde den kun meere jævn og behage¬
lig, og de følge deres Vall heller af Magelighed end fordi
de ere selv tilfreds dermed; derfor ere der kun faa, som lade
sig overtale til at forlade den enten ved Formaning eller Til¬
rettesættelse; efterdi disse give dem ingen ny Overbeviisning,
ey heller meddeele dem nogen Magt til at handle eller staae
imod. Den som bliver alvorligen erindret om, hvor snart
Ødselhed vil udtømme hans Formue, hører med liden Nytte
hvad hand vedste tilførn, og snapper efter den første Leylig¬
hed til Udgifter, efterdi Formaning har ingen Magt til at
undertrykke hans Forfængelighed. Den, som mand forehol¬
der, hvor vist Umaadelighed vil bringe ham i Graven, løber
