fornøyet, elle
at an¬
fægte.
Saaledes bliver Forhaling dynget paa Forhaling, og
een Forhindring følger efter den anden, indtil Alderdommen
kuldkaster vor fattede Slutning, eller og Døden forekommer
vor Forsæt om Forbedring. Dette bliver ofte Enden paa go¬
de og gudelige Forsæt, efter at de have længe forlystet Jnd¬
bildingen, og stillet den Sinds Uroe, som enhver føler hos
sig over en vitterlig vrang Opførsel, naar hans Agtsomhed
ikke vendes derfra ved Forretninger eller Forlystelser.
Der kand visseligen intet være et fornuftigt Væsen mee¬
re uværdigt, end at fremture i en Stand, der er saa stridig
imod virkelig Lyksalighed, at all Eensomheds Rolighed, og
all Eftertankes Lyksalighed maae komme af et blot Forsæt at
forlade samme Stand. Dog vil Verden ofte give os Leylig¬
heder til at see Mennesker, som fremdrage Maaneder og Aar
i en stedsevarende Krig med deres egne Overbeviisninger og
blive dagligen dragne ved Vanen, eller forførte ved en Pas
sion til at begaae de Ting, som de hver Aften og hver Mor¬
gen satte sig for at skye; hvilke Forsæt, endskiønt de vare
grundede paa Overbeviisning, blive dog gandske kuldkastede
ved den første Tilskyndelse af et Øycbliks Begierlighed.
Vanen har visseligen saa stor Magt, at der vil udkræ¬
ves den yderste Kraft af Tapperhed og Dyd til at overvinde
den? jeg kand ey heller tænke, at nogen fortiener meere Høy¬
agtelse og Roos, end de der have sønderbrudt de Lænker, hvor¬
med
