med en tilvant Last havde fængslet dem. Denne Seyer er
saa meget meere Heroisk, jo jævnligere vi finde Leylighed til
at fyldestgiøre en lastværdig Begiærlighed, og jo oftere vi
anmodes dertil. Den som af Forfarenhed kiender Ærgier¬
righeds Daarlighed, og derfor nedlegger sine vigtige og høye
Embeder, giør sig paa engang fri for Fristelse til at forøde
sit Liv til Hove, efterdi hand ikke kand faae sit Embede igien.
Den som er en Slave af en Elskovs Lyst, kand af Misfor¬
nøyelse forlade sin Tyran, og Fraværelse vil efter haanden,
uden Fornuftens Hielp, overvinde Begiærlighed efter at ven¬
de tilbage igien. Men disse Tilbøyeligheder, som paa alle
Steder finde det der opvækker og føder dem, og som udkræ¬
ve ikke nogen forberedende Anstalter for at komme nærmere
og nærmere til at opfyldes, disse hænge meere haardnakkede
ved os; Ønsket er saa nær Fyldestgtørelsen, at mand ofte føy¬
er det førend mand har betænkt sig, og førend Fornuftens
Kræfter kand blive sammenkaldte, er Tiden til at bruge dem
gaaet forbi.
Efterladenhed, eller Magelighed er derfor en af disse La¬
ster, som de, der engang befænges dermed, stælden omven¬
des fra. Alle andre Slags Vellyster angribe nogen Begiær¬
lighed, som hastigen mættes, og udfodre nogen Bistand af
Kunst eller Hændelse, som et hvert Sted vil ikke forskaffe;
men Lyst til Magelighed virker lige paa alle Tider, og jo læn¬
gere den føyes, jo meere tiltager den. At giøre intet er i
hver Mands Magt; vi kand aldrig saune Leylighed til at ef¬
terlade vore Pligter. At forfalde til Magelighed skeer læt og
uformærkt, efterdi det er ikke andet end en blot Afladelse fra
