som hand blev stærk forfulgt af den uretme
Fige Regent, faa
begav hand sig paa en liden Baad ved Udløbet af Ganges¬
Floden. Skrømmens Heftighed drev ham ud i det vilde Hav,
saa at Indostans frugtbare Marke kom ham snart af Sigte.
Efter at hand havde taget liden Forfriskning til sig af den
Forraad hand havde, og anbefalet sig til Naturens Herre,
erkiendende sin Utaknemmelighed i det hand havde fortørnet saa
flørt og mægtigt et Væsen, lagde hand sig ned til at sove, for¬
ladende sig paa denne samme Guds Beskyttelse, som hand
havde opirret, saasom hand vedste, at en alvorlig Ruelse altid
formildede hans Vrede, og at hans Barmhiertighed ofte
bortvendte Eggen af hans Retfærdigheds Sverd. Fuld af
denne Tilliid, at en lydig Overgivelse og Bestandighed vilde
afvende det allmægtige Væsens Vrede, og omsider forhverve
hans Naade, faldt hand i en sød Søvn, hvorved hand for¬
glemte sine Elendigheder, og i hvilken ham forestilledes Søv¬
nens velvillige Gud, som stigede op af Havet i en skinnende
Vogn, der blev trækket af Svaner, og tiltalede ham saale¬
des: Abdallah, jeg er ikke kommet for at giøre dine Lidelser
tungere, dine Gienvordigheder opvække min Medlidenhed;
ja det smerter mig end og, at det formedelst Verdens Herres
befaling, ikke er i min Magt at beviise dig nogen Hielp.
Det Tab du beklager, og de mange Besværligheder som du er
dømt til at udstaae, komme af din Ungdoms Hidsighed; Din
Begiærlighed til Vellyster og Fornøyelser har udslettet de sto¬
re Velgierninger du har oppebaaret af det guddommelige Væ¬
sen, og forvoldet, at du utaknemmeligen har forsømt hans
Dyrkelse; og omendskiønt hans Barmhiertighed ofte kommer
der imellem, og afvender, for en Tiid, hans Hevn, saa maa
dog
