meligen myrder den ældste af mine Sønner? Aha, min Her¬
re, svarede den forbausede Printz, jeg har alt for inderlig en
Følelse af den fortørnede Guds Vrede, at jeg skulde forøge
den ved et forsætlig Mord. Jeg forundrer mig storligen over
den Beskylding J anfører imod mig, da jeg i Dag har ikke
seet andet end Himmel og Hav, siden jeg gik ud fra Udløbet
af Ganges; og dersom jeg har forseet mig med at komme ind
paa eders Grændser, da haaber jeg, saasom min Overtrædel¬
se kommer af blot Vankundighed, at eders Retfærdighed vil
erklære mig uskyldig. Hvad min Skabning angaaer, da er
jeg ikke sammensat af Træ og Kiød, men er et ulyksaligt Men¬
neske, som har benyttet mig af denne Maskine, for at gien¬
nemvandre Havet, i Haab om at komme til nogen sikker
Havn.
J Guder! svarede Kæmpen, kand J saaledes høre eders
hellige Sandhed vanæres, og dog holde eders Torden-Kiiler
tilbage! Er der, under Himmelens skinnende Hvæling, et
saa foragteligt Skarn, som den der frembringer Løgn! Du
saae intet, siden du gik ud fra Udløbet af Ganges, uden Him¬
mel og Hav? Siig denne Løgn engang endnu, paa det din
Ugudelighed kand retfærdiggiøre min Hevns Strenghed.
Printzen svarede. Jeg saae intet, min Herre, som havde den
mindste Lignelse af menneskelig Skikkelse, eller som kunde mue¬
ligen tages for eders Søn. Jeg erindrer vel, at da jeg spii¬
ste lidet, saae jeg en liden deylig Fisk spillende ved Siden af
min Baad, og af Barmhiertighed slengte jeg nogle Krummer
ud til den af det jeg aad, hvilke den syntes med Begiærlig¬
hed at sluge i sig. Ah, raabte Kæmpen, ulyksalige Creatur!
for¬
