nede Printzen op og fandt sin Baad i en fornøyelig Havn,
omgivet med en tyk mørk Skov. Hand gik strax i Land
og forfriskede sig med de Frugter, som Træerne vare be¬
tyngede med. Derefter blev hand ved at gaae langs ad
Havbredden ved Havnen, indtil hand, besværet ved So¬
lens hæftige Heede, lagde sig ned ved Foden af et stort Ce¬
der Træ; men førend hand kunde falde i Søvn, hørte hand
en Røst, som i ynkelige Toner saaledes bejamrede sin grum¬
me Skæbne: Hvorfor er jeg sat op som et Vredes Maal?
Hvad Misgierning har jeg begaaet, der er saa afskyelig,
at den kand tildrage mig saa streng en Medfart? Har jeg
plyndret Guds Altere, har jeg vægret mig for at frem¬
bære Ofringer, har jeg forhaanet hans Præstets Perso¬
ner? ere mine Hænder besmittede med Menneske-Blod?
har jeg undertrykt den Uskyldige, eller forvendt Retfærdig¬
hed? Kand nogen Jomfrue beskylde mig for nogen hende til¬
føyet Vold eller Uret, eller har jeg betaget noget Mand sin
Ret? Hvorfor er jeg da skabt til at lide under hans Unaade?
hvorfor er hand fortørnet imod mig? Og naar, o naar vil
mine Lidelser formilde hans Vrede, og hans Barmhiertighed
giøre en Ende enten paa dem, eller paa dette elendige Liv
som har længe været mig en Byrde, og som jeg alleneste har
beholdt af Frygt for at mishage ham?
Da Printzen vendte sit Ansigt om mod det Sted, hvor¬
fra denne Røst kom, saae hand en Mand udstrakt paa en
Blomster=fuld Bakke, i en trøstesløs Postyr, og noget læn¬
gere borte, en ærværdig Person, med et langt hvidt Skiæg,
nærmende sig imod ham. Da den gamle Mand kom hen til¬
ham
