ham, rørte hand ham med en Vaand som hand bar i Haan¬
den, og sagde: Menneske, jeg har hørt dine Klagemaal:
Staae op, og, i Stedet for at knurre, tilbeed det almægtige
Væsen, som har reddet dig fra den Straf, som alle dine
Landsmænd vare indviklede udi. Denne Dal leder dig til
dit Føde=Sted; følg mig, og jeg vil føre dig til en Sikker¬
heds Haun. Strax derpaa forsvandt de Begge for Abdal¬
lahs Øye, som haabede at have fundet en Staldbroder i
hans Gienvordigheder.
Da Printzen saae sig saaledes bedraget i sit Haab, fort¬
satte hand sin Reyse igiennem Skoven, og efter megen stor
Møye og Mødighed, blev hand vaer den deyligste Eng, plan¬
tet med de nydeligste Frugt=Træer, omgivet med Jasminer,
og Grunden udzuret med Blomster af adskillige Farver; af
hvilke der udgik en behagelig og vederqvægende Lugt. Den
sagte Vind, opfyldt med Lugten af Jasmin og Orange=Blom¬
ster, hvislede imellem Træerne, og formeerede dette fortryllen¬
de Steds Fornøyelser. Printzen beskuede med en henrykken¬
de Glæde de mange deylige Ting, som vare omkring ham;
men et forskrækkeligt Uveyr af Torden, Lynild, Regn og
Storm reyste sig, det behagelige Syn forsvandt for hans
Øye, og hand befandt sig i en grusom og vild Udørk, hvor
der var hverken en Busk eller et Blad Græs at see. Hand
saae sig rundt omkring i denne gruelige Ørk, hvilken nu ikke
forestillede ham andet end Sand og Himmel. Hand blev
opfyldt med de forskrækkeligste Forestillinger om hvad der
maatte følge efter denne Forandring, hvorved det deyligste
og fornøyeligste Syn blev forvandlet til det afskyeligste og
forskrækkeligste.
Slutningen følger efter.
