Prøver paa deres Taalmodighed og Overgivelse.
Der er
denne Forskiæl imellem Dyder og Laster: De første føre Men¬
neskene paa en ujævn og umagelig Vey til den sande Lyksalighed;
de sidste føre dem paa en tillokkende behagelig Vey til en u¬
undgaaelig Fordervelse. Du har allereede seet Prøver paa
Guds Godhed, hand har hørt dine Bønner, og saasom hand
endnu er dig naadig, saa har hand sendt mig til din Bistand.
Du skal aldrig fortvile, end og i de største Farer; der er ingen,
som hans Magt jo kand redde dig af, forlad dig derpaa som
din egen Sikkerhed. Gaae nu, min Søn, vend dit Ansigt
mod Solens Opgang, og du skal snart finde en Ende paa
din Sorg.
Morgenens Straaler havde nu beklædt Østens Kamre
med en skinnende Carmoisin; og de fiærede Sangere i Sko¬
ven istemmede deres Melodie. Printzen, af Lydighed mod
hans Beskiærmerinde, rettede sin Vey imod Solens Opgang,
hand havde fast besluttet at overvinde, ved Tapperhed, hvad¬
somhelst Ulykker der maatte møde ham, eller og at falde un¬
der dem med en taalig Overgivelse. Førend Solen havde
naaet Middags=Linien, kom hand til et høyt Bierg, hvor
hand blev taget til Fange af nogle Soldater og ført hen til
deres Anfører; hvilken antog ham for en Speyder og derfor
bød at hand skulde kastes hovedkulds ned i en dyb Huule ved
Siden af Bierget. Denne Dom var ikke snarere afsagt end
fuldbragt, og Abdallah bekom adskillige Stød, førend hand
naaede Grunden, omendskiønt Lykken var ham saa god, at
hand ikke blev knuset i Stykker, og havde Liv og Sands nok¬
til at kiende sin Ulykke, hvilken hand med god Føye sluttede
at
