over alle hans Gierninger. Hvor mange ubetænksomme
Mennesker giøre sig det forfængelige Haab, at dersom de
kand skiule deres Gierninger for Menneskene, da ere de
sikkre; ey betænkende, at Gud er allesteds nærværende; ey
heller kand Nattens beeg forte Kaabe skiule for hans all¬
giennemtrængende Øye deres Hierters inderste Løn Kroge.
Andre formaste sig at haabe, at hand vil lade sig stille
tilfreds med Skikke og Ceremonier. Naar de frembringe
deres Ofringer med Pragt, og et udvortes Skin af Re¬
ligion, da tænke de at det er nok til at forsone for et la¬
stefuldt Gemyt, et fordervet Hierte, og et forargeligt Liv.
Lyksalig er du, Abdallah, i det du her paa Jorden
har liidt Straf for dine Overtrædelser; J maa vel tæn¬
ke, at eders Lidelser -vare haarde, men denne Haardhed,
var en Virkning af Barmhiertighed. Hvor mange, som
ere ikke længere Jndvaanere her paa Jorden, vilde glade¬
ligen ombytte deres Plinseler for et langt Liu i meget stør¬
re Lidelser end disse som J har udstaaet PAlle dde Over¬
trædelser, som begaaes imod det guddommeligt Væsenk bli¬
ve straffede enten imedens Overtræderen lever, ellerefter
at hand er regnet iblant de døde.
Hvor lidet forstaae de
arme Menneske
som dadle Guds Forsynn-fordi hand
taaler at det gaaer de Ugudelige vel, og at de Dydige
maae, i deres gandske Livs Tiid, brydes med uovervinde¬
lige Besværligheder! Hvor storligen tage de Feyl, i det de
kalde en lyksalig, den anden ulyksalig, i det de misunde
een, og beklage den anden!
"Kom
