Dette er visseligen et Spørsmaal, som vi ikke ere i Stand,
til at besvare, naar vi besee Verden langt fra. Vi finde
Mennesker af alle Slags Rang og Alder sammenblandede i en
uroelig Forvirring, deres Bevægelse er hastig, og deres Øye¬
syyn udviser en ivrig Begiærlighed; men hvad de have at
jage efter eller flye for, det maae vi lære ved en nærmere og
nøyagtigere Betragtning.
Naar vi tage et hvert Menneske i denne store Hob for
sig selv under Betragtning, da finde vi snarligen, at Menne¬
skenes Passioner og Jndbildinger ville ikke læt tillade dem at
være ørkesløse, vi see at Ting blive begiærte blot fordi de ere
rare, og efterjagede fordi de ere flygtige; vi see at Menne¬
skene forene sig om at sætte, efter deres eget Behag, en
Priis paa det som er i sig selv af ingen Værdie, og derefter
stride de om, hvem der skal besidde det. Een sanker Ærtser,
som hand veed ikke at bruge til andet end at viise dem frem;
og naar hand har fyldt sine egne Skuffer dermed, græmmer
hand sig over, at de Steene, som hand har ladet ligge, skulde
samles op af en anden. En Blomster=Elsker opklækker en
Tulipan, og er fortrydelig over at hans Medbroders Urte¬
hed nyde den samme Regn og Soelskin som hans egne. Den
ne Mand skynder sig hen til en Concert, alleneste fordi at
andre skulde ikke have hørt den nye Musikant førend hand;
en anden springer op fra sit Sælskab og iiler hen til Comoe¬
dien, efterdi hand bilder sig ind at være Patron af en Actri¬
ce; nogle fordrive Morgenen med at raadføre sig med deres
Skræder, og nogle med at give befalinger til deres Kok;
nogle giøre Aftale om en Sammenkomst til at spille Kort,
og nogle sætte Veddemaal paa Heste.
Jeg
