Jeg tænker, det kand ikke negtes, at nogle af disse for¬
drive deres Tiid med Lapperier, med Forretninger, hvorved
de hverken gaune sig selv eller andre, og som intet Menneske
kunde længe opholde sig ved, som alvorligen eftertænkte hvad
hand giorde, eller som havde Kundskab nok til at sammenlig
ne hvad hand er med hvad hand kunde blive til. Jmidlertid,
saasom Folk der have den samme Tilbøyelighed, almindeligen
flokkes tilhobe, saa bliver enhver af disse Tiidspildere bestyr¬
ket ved det hand seer andre ligesaa unyttigen flittige som hand
selv er; i det hand giør andre hidsige til at tragte efter sam¬
me Ting, agter hand sig selv med Tiden for at være en bety¬
delig Person, og ved det hans Sind og Tanker ere ivrigen
henvendte dertil, saa er hand sikker for at blive keed af sig
selv.
Nogen Grad af Selv=Behag er altid Flittigheds Beløn¬
ning; og jeg kand derfor ikke andet end ansee denne Arbeyd¬
somhed, der legger Vind paa ringe Forlystelser, som en meere
lykkelig og meere dydig Sinds Beskaffenhed, end den almin¬
delige Foragt og hovmodige Skiødesløshed, som er underti¬
den foreenet med mægtige Sindets Gaver, men antages ofte
af Magelighed og Ladhed, naar denne vil ikke være sit Naun
bekiendt, og tragter efter at kaldes Høymodighed.
Det har længe været anmærket, at Giækkerie og spotte¬
fuld Skiemt er det lætteste Slags Vittighed; lad dette lægges
til, at Foragt og Stolthed er den lætteste Philosophie. At
finde noget at sige imod enhver Ting, og at overgive sig til
en bestandig Ørkesløshed under Forevending at man fattes
Leyligheder, som udfodre Flittighed; at belee dem, som ha¬
ve latterligen travelt, uden at gaae dem for med Exempel paa
Aaa 2
