neske kand alleeneste giøre en rigtig Vurdering over sine egne
Gierninger, naar hand lader sin Ævne være en Prøvesteen
for hans Forretninger, og ligner hvad hand giør med hvad hand
kand giøre. Enhver som stadigen bliver ved at øve alle sine
Sinds og Legems Kræfter, hand giør det som er stort i henseen¬
de til ham selv; og dette vil ikke blive foragtet af Ham, som har
givet alle skabte Væsener deres adskillige Dygtigheder; hand
forretter troeligen hans Livs foresatte Arbeyde, inden hvad¬
somhelst Grændser hans Arbeyde kand være indskrænket, eller
hvor hastigen det end maae blive forgiættet.
Vi kand begribe saa meget meere end vi kand fuldføre, at
hvosomhelst der prøver sine egne Gierninger efter hans Jndbil¬
ding, maae synes foragtelig i sine egne Øyne. Den som forag¬
ter nogen virkeligen nyttig Ting fordi den er liden og ringe, har ¬
ingen Rettighed til at rose sig af sit høye Begreb; efterdi intet
uden hans svage Forstand hindrer ham fra at fee, at naar man
følger de samme Grund-Regler, da maae enhver Ting der er
indgrændset, ligeledes synes foragtelig.
Den som forsømmer at have Omsorg for sin Familie,
imedens hans Velvillighed udstrækker sig i at giøre Udkastning
over indbildte Kongerigers Lyksalighed, maatte med lige Føye
og Fornuft sidde paa en Throne og drømme om et alminde¬
ligt Monarkie, og at udøse Velsignelser over den gandske Ver¬
dens Klode; dog, endog denne Klode er liden, naar den lig¬
nes med det gandske Sammenhæng af Materie saavidt vi
kand see, og alt dette er endnu blot noget meere end intet,
naar det lignes med det uendelige Rum, hvortil hverken vort
Øye eller Jndbilding kand strække sig.
-¬
Fr¬
