Fra Forestillinger, derfor, om hvad vi maatte have væ¬
ret, og fra Ønsker at være hvad vi ikke ere, Forestillinger
som vi kiende at være daarlige, og Ønsker, som vi føle at væ¬
re unyttige, maae vi nødvendigen nedstige til at betragte hvad
vi ere. Vi have Kræfter som ere meget ufuldkomne, i deres
yderste Strækning, men som ere paa adskillige Maader ud¬
deelte hos adskillige Mennesker. Efter disse Kræfters Maa¬
de ere os visse Pligter foreskrevne, hvilke vi maae hverken
undslaae os fra, for at forlyste os med lættere Forretninger,
ey heller oversee i en ørkesløs Betragtning af større Ypperlig¬
hed eller meere udstrakte Begreb.
For at fremdrage vort Liv retteligen, maae vi erindre,
at vi ere ikke fødte for at behage os selv. Den som blot leg¬
ger Vind paa at fornøye sig selv, vil altid finde hans Stands,
egentlige Forretning enten for tung eller for læt for ham.
Men dersom vi stedse erindre vor Forbindelse med alle Tings
Fader, der har sat os i Verden, og som har tilskikket os den
Forretning, som vi skal tage i agt i Livets almindelige Kiæ¬
de, da skal vi lætteligen lade os overtale til at overgive vore
egne Tilbøyeligheder for at følge den ufeylbare Viisdom,
og at forrette det os bestemte Arbeyde
med Lyst og Fliid.
