at tæn¬
mig, u=agtet den vanartige Trøst je
ke, at den er meget almindelig.
Jeg er en Herremand der eyer et anstændigt Fæder¬
ne=Gods i min Provintz, og tiener som Parlaments=Lem
for den samme. Saasom min Familie er i stor Anseelse
og har mange Tilhængere der i Landet, saa bragte min
Udvælgelse mig kun i fem tusinde Punds Giæld, hvilke jeg
maatte laane paa mit Gods, og som jeg ikke endnu har
været i Stand til at afbetale; thi saasom jeg derefter har
faaet en god Betiening, saa er jeg forbundet til at ophol¬
de mig i London, og i alle de beste Sælskaber, ni Maa¬
neder om Aaret. Jeg giftede mig efter mine Omstændig¬
heder. Min Hustrue fattedes hverken Midler, Skiønhed,
eller Forstand. Ved Beskeedenhed og Venlighed paa hen¬
des Side, tillige med Fromhed og Artighed paa min, ha¬
ve vi levet fornøyeligen tilsammen i atten Aar. En Søn
og en Datter ere vore eneste Børn. Vi føyede os efter
Vanen i Begges Opdragelse. Min Datter lærte noget
Fransk og noget at dantse; og min Søn fordrev ni Aar
i Westminster Skole, med at lære Ordene af tvende Sprog
der ere længe siden døde, og endnu ikke blevet halv=leven
de igien. Da jeg tog ham fra Skolen, besluttede jeg at
sende ham strax udenlands, saasom jeg selv havde været i
Oxford. Min Hustrue samtykte mit Forsæt, men føyede
et af hendes egne Forslag dertil, som hun holdt an om
"Min Hierte, sagde hun, jeg
med nogen Alvorlighed.
"tænker J giør meget vel deri at J sender George uden¬
"lands, thi jeg holder meget af en udenlandsk Opdragelse,
"om¬
