iden Skabning hun har, faaer en vis Miine og Maneerer,
Uda kand jeg ikke see, hvorfor hun maae ikke fornuftigen haa¬
libe at blive ligesaa fordeelagtigen giftet, som Frøken Betty
"Townly, eller de to Jomfruer Bellairs, som, ingen af
"dem, havde saa store Midler. Jeg fandt af alt dette, at
det var en overlagt Sag imellem min Hustrue og Daatter
at angribe mig, og at de Begge vare stærkt befængte med
den Reyse=Syge, som har nu i nogen Tiid været saa giæng¬
se her i Riget, og som aarligen fører saa mange af vore pri¬
vate Familier til Paris, for at giøre sig selv latterlige der
som Engelske, og her, efter deres Tilbagekomst, som Fran¬
ske. Saa at jeg er forsikkret om, at de Franske kalde disse
Sværme af Engelske, som nu, i visse Maader, oversvømme
Frankerig, et andet Jndfald af Gother og Wender.
Jeg stræbte saa vel som jeg kunde at afvende denne over¬
hængende Daarlighed, ved Opsættelser og kiærlige Forestil¬
linger, men forgæves; jeg havde ingen Dag Roe for deres
Overhæng, og undertiden deres Taare. Endeligen maatte
jeg give efter, og af blot Godhiertighed lade mig overtale til
at samtykke de forenede daglige Anmodninger af en Hu¬
strue og Datter som jeg elskede. At jeg skal ikke tale om
Lyst til Rolighed og Huus=Fred, hvilke, meget oftere end
vi skiøtte om at tilstaae, ere den sande Aarsag til mange
Ting, som vi enten giøre eller efterlade.
Da mit Samtykke saaledes var mig aftvunget, blev
der drevet paa Reysen. Denne behøvede ingen Forbere¬
delser; vi skulde finde alle Ting i Frankerig. Min Dat¬
Bob;
