Sysigambis var anstødeligt for min Kone, efterdi det ind¬
befatter en Forestilling om Alderdom, saa vilde jeg ikke gaae
videre med Sammenligningen; men vendte mig baade til
min Kone og Datter og sagde til dem: "Jeg mærkte der
var nu en Maler i Paris, som malede med høyere Farver
end Rigault; omendskiønt hand malede ikke nær saa liigt;
thi jeg kunde neppe have giættet, at de vare deres egne
Skilderier. Herti svarede de begge paa engang: "At
rødt var ikke Sminke; at ingen Farve i Verden var Smin¬
ikke, undtagen hvidt, hvoraf de forsikkrede mig at de havde
likke brugt noget. "Men hvorledes synes eder om min
Pompon, Papa, sagde min Datter fremdeles? Er det
ikke en allerkiæreste een? jeg tænker den er deyligere end
"Mamaes. Det kand vel være, mit Barn, saa vidt jeg
veed; thi jeg veed ikke hvilken Part af alt dette Lapperie der
er din Pompon." "Det er denne, Papa,, svarede Pi¬
gen, og peegte til sit Hoved, visende mig midt i hendes Haar
en Samling af Lapper og Stumper af Fløyel, Fiær og
Baand, bestukkede med falske Steene af tusende Farver, og
satte tvert og skævt. "Men hvad har du gjort ved dit Haar,
"Barn, sagde jeg? Det er jo blaat! er det og malet af den
"samme mesterlige Haand, som har malet dine Kinder?
"Ney, Papa, svarede Pigen, som jeg sagde eder tilforn, her
ller aldeeles ingen Sminke i alt dette, men det som giver mit
iHaar den blaae Skiær, er det graa Pudder, hvilket har al¬
iltid den Virkning paa mørkt Haar, og ophøyer Ansigtets
iFarve forunderligen. i Graat Pudder, Barn, sagde
jeg, med nogen Forundring! Jeg vedste nok at graa Haar
Uva¬
