Lad dig ey længere bedrag
Opmuntre dig igien, en Drøm forfører dig.
Ah! grumme Ven, var Timons Klage,
Hvor inderlig en Lyst har du berøvet mig!
For din skyld er min Drøm forsvundet,
Hvorfor betager du mig den Fornøyelse?
Nok er det, jeg den holdt for grundet,
Fordi jeg vedste ey, at den mig skuffede.
Sandheds Venner, tit os plage
Med en Tienstfærdighed, som os besværlig er,
i ofte os vor Ro betage,
Naar J oplyse os med eders Sandheder.
hvem byder eder, os at føre
Af de Vildfarelser, som glæde kand vort Sind,
Og meere Gaun end Skade giøre,
Hvor hæftigen vi end af dennem tages ind?
Hand Fred med halve Verden bryder,
Som Verden skille vil ved all Indbildings Tant.
den meeste Lyst vokt Hierte nyder
Oprinder just deraf, fordi vi see ey grant.
Hvad fænker vel en Helt i Krige?
Hand tænker, ingen Helt med hannem lignes maae.
Und ham at troe, hand har ey Lige,
Paa det hans kække Mood ham ikke skal forgaae.
Gaae, spørg? Hvad tænker Magdelone?
Hun tænker: Hendes Mand ek hende gandske tro.
Hun
