De gamle Folk, som rose stedse den forgangne Tiid
vilde næsten indbilde os, at der vare ingen Daarer i deres
Tiider, men det er Ulykken at de ere selv bleven i Live for
at beviise tvert imod.
Verden forarger sig derover, om man leer ad nogen
Tildragelse, hvilken den anseer som meget alvorlig. Jeg
sætter det Fald at jeg skulde i Morgen miste mit Hoved,
og at heele Verden taler derom; kand jeg ikke lee deraf,
og tænke, hvilken stor Allarm for et Hoved?
Saa ofte jeg finder megen Erkiendtlighed hos et Men¬
neske, der er fattigt, da troer jeg gandske vist, at hand, i
fald hand var riig, vilde være lige saa ædelmodig og god¬
giørende, som hand nu er erkiendtlig.
Veltalenheds Blomster i Prædikener og alvorlige Ta¬
ler, ere ligesom de blaa og røde Blomster i en Korn=Ager.
De ere behagelige for dem, som komme der alleneste for
at fordrive Tiden; men skadelige for den som vil drage
Fordeel af sin Høst.
Den som siger en Løgn, hand mærker ikke hvilket Ar¬
beyde hand foretager sig, thi hand maae opfinde tusinde
andre for at forsvare den første.
At
