sin Ven, bør ansee sig selv som en Skielm o
sin Ven
som en Nar.
Man kand see hvor idet GU D agter Rigdom i af¬
de Folk, som hand giver den til.
En Nar har meere travelt end den allerflittigste Bie.
Saadanne Instrumenter ere imidlertid fornødne for Statz¬
Mænd. Der ere maaskee de Stater ligesom de Uhrver¬
ke, der behøve mange Blye=Vægte for at hielpe og at hol¬
de de fiineste og fornødenste Parter i en ordentlig Bevæ¬
gelse.
Undseelighed kand aldrig frembringe andet end gode
Virkninger, saa vel i henseende til os selv, som og i offentli¬
Samqvem. Et Menneske, der giver sig ud far lidet, og
forlanger kun lidet, hand lever roelig; en Storskryder tvert¬
imod er ideligen i Tvang, for at ansees for det hand ikke er.
Dersom vi have Forstand og høye Gaver, da er vor beskeed¬
ne Undseelighed det beste Middel til at overbeviise andre der¬
om; dersom vi ere ikke begavede med Kundskab og Forstand,
da er vor Undseelighed endnu et bedre Middel til at skiule
det som os fattes i denne Post. Thi ligesom en udvortes
Blufærdighed kand undertiden giøre, at en offentlig Skøge,
bliver anseet for et ærligt Fruentimmer, saaledes kand og
Undseelighed giøre at en Tosse bliver anseet for en forstandig
Mand.
Vo¬
Ddd 3
