tet efter dem, og hvor hans Nysgierrighed snart blev stillet
tilfreds angaaende deres Carakterer og Navne.
Karreten fortsatte imidlertid sin Reyse. De Reysen¬
des Frygt forøgedes, da de mærkte at det Mandskab, som de
havde leyet til deres Forsvar, kom ikke til dem; og de begynd¬
te at beskylde Spiggot for at have forraadt dem til Røver¬
ne, for at nyde Deel i Byttet; de kunde ikke bare sig for at
see hvert Øyeblik ud af Vinduet, omendskiønt det var saa
mørkt, at de kunde ikke have seet en Vogn paa tredsindstiu¬
e Skrit nær; de ansaae et hvert Træ for en Mand paa en
Hest, Lyden af Vognen, hvori de kiørte, toge de for Tram¬
pen af Ryttere som forfulgte dem, og de ventede hvert Øye¬
blik at høre at Kudsken blev befalet at holde stille, og at see
en Pistol holdes ind iblant dem, med den forskrækkelige Be¬
faling: Giver eders Penge fra eder.
Saavidt vil denne deres Bedrøvelse og Angest, hvor
stor og uforskyldt den og var, agtes latterlig; de lidende
Personer vil synes at have skarpsindigen plaget sig selv,
ved den Klogskab, hvormed de dømte efter udvortes An¬
seelser, hvis Hensigt var at bedrage dem, og ved deres
Omhyggelighed for at forekomme Ulykker, hvilke ingen vil¬
de tilføye dem.
Men det hændte sig, da Karreten var kommet hen¬
ved to (Engelske) Miile fra Staden, at den blev indhen¬
tet af en Rytter, som reed meget stærkt, og raabte med
stor Hæftighed til Kudsken, at hand skulde holde; man
kand læt forestille sig hvad Virkning denne Hændelse maat¬
te have iblant Personer, som havde udstaaet en stedseva¬
ren
