ygdom og legemlig Smerte vare virkeligen alle
Dersom?
de Ulykker som vor Natur kunde underkastes, da maatte det
siges, med noget Skin af Sandhed, at Dyden var alminde¬
ligen sin egen umiddelbare Belønning; saasom enhver vil til¬
staae, at Maadelighed og Afhold føre et Menniske vissere til
et sundt og fornøyet Liv end Sviir og Overdaadighed. Men
saa længe vi have Sinds Bevægelser, der stiæle os fra vor
egen Lyksalighed, for at indvikle os i deres Elendighed som
ere omkring os, saa vil den, der har det beste Hierte, oftest
blive urolig og bedrøvet.
Den gode Mand betragter det gandske menneskelige Kiøn
som hans egen Familie; og efterdi saadan en Person, i saadan
en Verden som denne, er underkastet fleere ubehagelige Til¬
fælde end een der har alleneste sig selv at bekymre sig om, saa
vil hans Fortræd og Græmmelse gandske vist blive større.
Dydens Venner skulde derfor vel vogte sig for at lo¬
ve det som de ikke ere visse paa vil blive fuldbyrdet; paa
det de skal ikke bringe Midlerne i Foragt, i fald den for¬
jættede Ende og Belønning ikke opnaaes. Det vil altid
være nok, at sige om Dyden, at dens Belønning er vis,
efterdi det kand siges om den Belønning, at den er evig
Lyksalighed.
Efterfølgende Lignelse, som er en bogstavelig Over¬
