tanke, en fælles Veninde af begge, bragte ham paa den
rette Vey, og førte ham igien til hendes Sælskab.
Omendskiønt Felicia var en Jomfru, nogle tusinde
Aar gammel, saa befandtes det dog, at hendes Koldsindig¬
hed meere tog til end formindskedes. Maa skee at dette
vil synes forunderligt for gamle Piger iblant Menneske¬
ne; men den rette Aarsag hertil var denne, at Felicias
Deylighed kunde aldrig forgaae. Heraf kom det at Bo¬
narios Vankelmodighed gjorde hende mindre og mindre læt
at komme til. Dog saa stor var hans Skrøbelighed, at
hand stedse lod sig forlokke fra hende, indtil hun omsider
aldeles unddrog sig selv. Eftertanke kom nu alleneste for
at bebreyde ham. Hendes Ord vare dog af denne Nyt¬
te for ham, at saasom de viiste ham hvorledes hand hav¬
de mistet Felicia, saa gave de ham tillige Haab om, ved
en anden Opførsel, med Tiden at finde hende igien.
Naar man har tabt Lyksalighed, da lærer man best
at sætte Priis paa den. Og nu var det at Bonario
begyndte for Alvor at elske Felicia, og at anvende sin
gandske Tiid paa at opsøge hende. Hand spurte efter
hende iblant de Store, men de kiendte hende ikke. Hand
gav de Fattige Penge for at faae Underretning om hen¬
de, men hun var dem ubekiendt. Hand søgte hende hos
nd¬
